Kommende events

Mød Exodus MC til kommende events.

Gæstebog

Læs og skriv i vores gæstebog her på siden.

Links

Besøg andre kristne klubbers hjemmesider.

BikerBibel

Det Nye Testamente på hverdagsdansk.

Ole - Medlem af Exodus MC

Hvad er meningen? Altså med livet!
Alting starter et sted, også et menneskes søgen efter mening med livet. Man kan også kalde det »at stille spørgsmål«. Sådan begynder mit vidnesbyrd. Jeg stillede spørgsmål og jeg søgte. Først ved at ryge hash, så kom meditation ind i billedet. På det tidspunkt var jeg 15 -16 år, og det forsatte i ca. 3 års tid.
Derefter begyndte jeg på karate, og hashen røg ud, ind kom øl, vin og byture af 2-3 dages varighed, og det gik der en 8-9 år med. Så faldt jeg lidt til ro, men stadigvæk var spørgsmålene der, og en søgen inden i mig. Hvad er meningen? Altså med livet!
Der var selvfølgelig mere end det, jeg lige har beskrevet her, og det var mange gange rigtig sjovt! Men noget tomt bagefter, der manglede noget.

»Det er fuldbragt!«
Så kom jeg »tilfældigvis« til at bo i en lejlighed i en ejendom som Frelsens Hær ejer. Hele stueetagen var omdannet til en kirke eller korps som F.H. kalder det, og der boede et officers par (præster) i ejendommen, som inviterede mig til møde nogle gange. Efter et stykke tid, tog jeg mod til mig og gik med. Det regnede jeg ikke med,
at der skete noget ved. Jeg tog med på en påskelejr som F.H. holder hvert år, med forskellige bibelske temaer, og det år var temaet: »Det er fuldbragt!«
Jeg blev frelst og min søgen efter en mening med livet var slut!

Jesus er »vejen sandheden og livet«
Nu skulle livet bruges til noget andet, nemlig til at følge Jesus. Jeg blev soldat i F.H. og efter et par år også officer. På et tidspunkt stoppede jeg i F.H. på grund af personlige problemer.

Tilbage til øl vin og byture, hvorfor?
Måske fordi det var det letteste, ellers ved jeg det ikke. Købte en brugt motorcykel, men kom til skade på den. Herren mindede mig om, at han holdt hånden over mig. Jeg fortsatte i fin stil med øl, vin og byture.

Da talte Herren til mig igen,
og advarede mig om, at, nu gik den ikke længere. Om igen, tilbage til Herren. Hvad skal jeg nu, kan jeg bruges til noget? JA, er Herrens svar til mig. Så læste jeg om »Exodus MC« i et blad der hedder Udfordringen, ringede til dem, snakkede, og mødtes med dem. Jeg fandt ud af det en kristen biker klub, der kun kører Harley-Davidson,
og jeg fandt ud af hvor dyre de var, og tænkte mit: »Det får jeg aldrig råd til, måske én på afbetaling«? Men Herren er med mig. Min skade, som jeg fik på den anden motorcykel, blev til velsignelse for mig.
Jeg kunne for den erstatning jeg fik, købe en Harley kontant. Hvad siger man så? »Herren er mægtig«, og jeg takker for Hans velsignelser og er tilbage på den vej, som Han vil have jeg skal gå (køre).
Der er nogle mennesker der søger efter en mening med livet. Er du en af dem, så vil jeg opfordre dig til at læse i Bibelen og afgøre, om det noget for dig. Det er et rigt og spændende liv du får, når du lever med og for Herren, men afgørelsen er din.

Hilsen Ole Hansen


Må Gud velsigne dig - Vi ses derude...